Regionens arbejde med cirkulær økonomi
I Region Midtjylland arbejder vi for at gøre cirkulær tankegang til cirkulær handling.
Cirkulær region
Danmark er et af de lande i verden, der producerer mest affald og belaster kloden mest pr. indbygger. Som stor offentlig organisation har vi et ansvar for at sikre, at vi får nedbragt vores forbrug. Både internt i koncernen og geografisk i regionen.
Region Midtjylland har som koncern et overordnet mål om at være en cirkulær region med bæredygtige indkøb, genbrug, genanvendelse, vedvarende energi og minimalt forbrug i 2030. I 2050 vil vi være en CO2-neutral virksomhed. Det kræver en øget indsats på mange forskellige områder.
Læs mere om Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed.
I Region Midtjylland rækker indsatserne både ind i vores egen drift af hospitaler mv., men vi bidrager også til mere cirkulær økonomi inden for andre områder i samfundet. Vi arbejder blandt andet med:
- At sænke CO2-forbruget på hospitalerne.
- Optimering af energi- og vandforbrug på hospitaler, regionshuse mv.
- Affaldsplan for Region Midtjylland, som skal sikre mere genbrug og genanvendelse.
- Bæredygtige indkøb, hvor vi stiller krav til og samarbejder med vores leverandører om at tænke og handle bæredygtigt.
- At reducere forbruget af råstoffer. Blandt andet gennem projektet Råstof-Initiativet.
Projekter
Udfordringerne og de cirkulære løsninger er komplekse. Det kræver, at vi indgår i nye, tværgående partnerskaber.
Region Midtjylland leder fx projektet Circular Economy Beyond Waste. I projektet samarbejder vi med en lang række partnere fra regioner, kommuner, affaldsselskaber og virksomheder om omstillingen til cirkulær økonomi.
Kontakt
Regional Udvikling
Telefon: 7841 0000