Region Midtjylland har installeret en række instrumenter i testhuset, som hele tiden logger følgende:

• Differenstryk - over/under gulv (11 stk.)
• Differenstryk - over vandlås i kloak (2 stk.)
• Temperatur, lufttryk og luftfugtighed - inde (8 stk.)
• Temperatur, lufttryk og luftfugtighed - ude (4 stk.)
• Radon – inde (8 stk.) og ude (1 stk.)
• CO2 – inde (8 stk.) og ude (1 stk.)
• Grundvandsstand (5 boringer)

Der laves løbende målinger i poreluft, indeluft, bag vandlåse og i kloaksamlebrønde. Målinger i poreluft udføres fra permanente målepunkter etableret gennem betongulvet, mens målinger bag vandlåse i kloak udføres via specielle prøvetagningsstudse, som regionen har fået lavet i huset. Målinger fra kloaksamlebrønde foretages gennem 2 slanger, der er ført fra huset ud i de 2 kloaksamlebrønde.

Målinger i ejendommen er udført systematisk i perioden april 2020 til april 2022.

Måleprogrammet kan ses i tabellen her:

Kulrør og ORSA-rør analyseres for indhold af chlorerede opløsnings­midler og nedbrydningsprodukter. Der er i kortere perioder også målt for kulbrinter.

Ved projektet laves der test af forskellige metoder til korttidsmålinger og lange tidsserier af målinger, både direkte af chlorerede opløs­ningsmidler og af tracere som radon. Det er planen, at dette projekt samkøres med projekterne "Canister styring" og "IoT dataflow".

Region Midtjylland stiller alle datalogninger og analyseresultater til rådighed. Alle analyseresultater fremgår af GeoGIS, der løbende opdateres, når der kommer nye resultater til. Udtræk af analysedata kan bl.a. leveres i excelformat eller man kan få adgang til geogis.

Undersøgelserne forventes at blive afrapporteret ultimo 2024.

Projektet har til formål at afdække muligheder for at benytte IoT løsninger ved jordforure­ningssager. IoT står for Internet of Things, og er små selvstændige enheder, der kan sende og/eller modtage data via internettet i real-time.

Anvendelse af IoT løsninger vurderes at reducere fejlkilder og mindske omfanget af manuelt arbejde. Endvidere vil automatisk deling af data mellem forskellige aktører blive hurtigere og lettere.

I forbindelse med opstart af projektet er der opsat en række sensorer indendørs og udendørs i testhuset.

Indendørs

• 2 sensorer (temperatur og luftfugtighed)
• 2 sensorer (radon) - forsøg
• 2 sensorer (differenstryk over gulv) - forsøg

Udendørs

• 4 sensorer (temperatur, luftfugtighed og lufttryk)
• 1 Vejrstation (vind hastighed og retning)

Se data fra projektet her.

Region Midtjylland er sammen med Region Syddanmark og NIRAS ved at undersøge, hvordan vinylchlorid (VC) i kloakker opfører sig med hensyn til spredning og nedbrydning.

Vores udfordring er, at de indhold vi måler af VC bag vandlåse ude i kloaksystemet (væk fra kildegrunden) ikke følger samme mønster som indhold af PCE og TCE. Vi oplever f.eks. at indhold i samlebrønde er under detektionsgrænsen, mens der kan måles indhold bag vandlås i et niveau, som gør, at der ikke kan udelukkes påvirkning af indeluft. Der er flere mulige årsager til dette. Derfor har vi pt. undersøgelser af følgende i gang:

• Dannes VC i kloaksystemet?
• Kan der være afsmitning fra plastikrør, herunder referencemålinger på ikke forurenede grunde?
• Er det vores målemetoder, der ikke er gode nok?
• Vi samler vores VC sager i en database og ser på tendenser og sammenhænge.

Projektets overordnede formål er, at få vidensgrundlag til at udarbejde en mere robust risikovurdering i sager, hvor vinylchlorid spredes via kloakken, således at risikoen for at frikende boliger med indeluftpåvirkning med vinylchlorid minimeres.

UV teknologier har vist sig effektive til at nedbryde blandt andet chlorerede opløsningsmidler herunder PCE og TCE i drikkevand. Endvidere har teknologien vist, at chlorerede stoffer kan fjernes fra vand i svømmebade. På baggrund af erfaringer fra vandmatricen er det undersøgt, om UV-metoden også kan nedbryde chlorerede opløsningsmidler i luftfasen.

Første del af projektet er gennemført og var et proof-of-concept forsøg, som skulle vise, om teknologien kan benyttes i forhold til nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler fra luftfasen. Projektet har specielt fokuseret på nedbrydning af de chlorerede opløsningsmidler tetrachlorethylen og trichlorethylen samt nedbrydningsproduktet vinylchlorid. De gennemførte forsøg har vist, at vakuum-UV (VUV) er i stand til effektivt at fjerne chlorerede opløsningsmidler og nedbrydnings­produkter fra luftfasen. Samtidig har metoden vist sig særdeles driftsstabil. Der er påvist fjernelse af trichlorethylen og vinylchlorid med reduktioner på mellem 94% og 98%. For tetrachlorethylen er der påvist en gennemsnitlig fjernelse på 58% hen over UV-reaktoren.

På baggrund af proof-of-concept forsøget er der igangsat yderligere undersøgelser, hvor målet er at bygge en prototype på en VUV-reaktor, som kan anvendes på tilsvarende vis som det traditionelle kulfilter ved afværge over for forureninger med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydnings­produkter i luft. Endvidere undersøges:

• om VUV-reaktorens effektivitet kan øges og ved hjælp af den virtuelle designmodel kan designes VUV-reaktorer, som er tilpasset forhold på lokationen.
• om resultaterne viser den forventede nedbrydning og/eller en højere/lavere grad, når der ændres på betingelserne.
• om der er muligt at lave en skalering/dimensionering af en UV-reaktor til samme luftflow som et eksisterende kendt afværgeanlæg med kulfilter. 
• om metoden er mere bæredygtig end de eksisterende afværgeløsninger.

Projektet gennemføres i samarbejde med Sweco og UltraAqua, og forventes at blive afrapporteret ultimo 2024.

Det overordnede formål er at få et grundlag for at vurdere, om kontinuerte målinger i f.eks. poreluft, indeluft og kloakluft kan anvendes til optimering af undersøgelser og planlægning af afværgetiltag på forurenede lokaliteter med påvirkning af indeluften.

Det ønskes at undersøge, om kontinuerte luftmålinger, sammenholdt med traditionelle luftmålinger, kan give væsentlige data til kortlægning af indtrængningsvejene ind i en bolig, herunder afklaring af eventuelle interne kilder. Ved at anvende kontinuerte målinger forventes det, at undersøgelsestiden vil kunne mindskes væsentlig og samtidig give et bedre grundlag for at vælge den mest fordelagtige afværgemetode.

VaporSafe er valgt som målemetode for de kontinuerte målinger, og den primære del af projektet handler om at få et overblik over metodens anvendelighed og begrænsninger.

Projektet er gennemført i samarbejde med Cowi og er afsluttet.

Projektet omhandler test af sporgasundersøgelser og differenstryk mv., og har følgende delformål:

1. Kan differenstrykmålinger anvendes til at forudsige, om sporgassen kommer frem til et givent punkt, og måske afsløre døde områder, hvor gassen ikke kan forventes at komme frem?
   Herved opnås viden og mulighed for undervejs at ændre testen med flere injektionspunkter mv.
2. Kan differenstrykmålinger bruges til at fastlægge nødvendigt driftsflow og/eller nødvendig påført ændring af differenstryk?
   Herved kan forbruget af sporgas indstilles til det nødvendige, og ikke som nu, hvor der muligvis overdoseres betydeligt.
3. Kan differenstrykmålere anvendes til at forudsige tid til fuld dækning med sporgas under det undersøgte terrændæk?
   Udbredelsestiden kan evt. udnyttes til andre undersøgelser.

Undersøgelserne viste, at det ved måling af differenstryk ser ud til at være muligt at forudsige området for udbredelse af sporgas, og at det også kan være med til at udpege døde områder, hvor gassen ikke udbredes i samme grad.

Differenstrykmålerne viste sig også meget anvendelige til at vælge et startflow for sporgassen, idet der sås næsten momentan påvirkning af differenstrykket i de sonder, hvor trykket blev påvirket.

Forudsigelse af tiden til gennembrud af sporgas ved et observations­punkt kan i praksis være meget svær, idet konstruktioner, tracéer mv vil påvirke udbredelsen. Ved nyetablerede gulve med kendt opbygning af et ventilationslag, kan det sandsynligvis være muligt at forudsige tiden for fuld dækning med gas under et terrændæk.

Datagrundlaget er for spinkelt til at konkludere noget endeligt ud fra projektet.

Projektet er gennemført i samarbejde med DGE og er afsluttet.

Ved dette projekt er der lavet en validering af styringsenhed til Canister, som er udviklet af DMR. Canister styringsenheden er afprøvet i samme periode, hvor der er lavet målinger på ORSA-rør.

Undersøgelsen er udført i september 2020, hvor der blev lavet opsamling af 3 stk. indeluftprøver med canistre påsat styrings­enheder. Der blev ved alle 3 prøvetagninger opsamlet parallelprøver på ORSA-rør. Undersøgelsen fra resultaterne heraf er beskrevet nærmere i magasin fra Miljø og Ressourcer nr. 4, 2020: Intelligent styringsenhed til 14-dages prøveopsamling med canister – anvendt til opsamling af vinylchlorid i indeluft.