Region Midtjylland er partner i det landsdækkende projekt DK2020, som skal hjælpe kommunerne med at lave klimaplaner. Læs om projektet her.

Om DK2020

DK2020 er et partnerskab mellem Realdania, KL, de fem regioner, CONCITO og C40 Cities. Formålet med projektet er at hjælpe alle danske kommuner med at få udviklet en lokal klimahandleplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger og som bidrager til regeringens 70 % målsætning.

Alle 19 kommuner i Region Midtjylland deltager i DK2020. Vi tilbyder kommunerne rådgivning og sparring til, hvordan de kan udvikle lokale klimahandleplaner. Klimahandleplanen skal vise, hvordan kommunen vil opnå netto nul-udledning af CO2, og hvilke tiltag kommunen vil lave for at tilpasse sig klimaforandringerne.

Alle tiltag er samlet det fælles inspirationskatalog: Virkemiddelkatalog for klimaforebyggelse i kommuner i Region Midtjylland.

Læs mere om DK2020 på projekthjemmesiden.

Samarbejdspartnere i projektet

  • Realdania
  • Region Midtjylland
  • Region Nordjylland
  • Region Syddanmark
  • Region Sjælland
  • Region Hovedstaden
  • CONCITO
  • C40 Cities
  • KL.

Materialer fra projektet

Her kan du finde og downloade diverse materialer, som er udviklet som en del af DK2020.

Håndtering af tørke, hede og vind i kommunernes klimatilpasning, 2022

Rapporten handler om tørke, hede og vind, hvor vind er afgrænset fra konsekvenser og skader, der er tilknyttet nedbør eller stormflod. Rapporten skal understøtte de midtjyske DK2020 kommuners vurdering af risiko for tørke, hede og vind som nye udfordringer i den danske klimatilpasning.

Download rapporten Håndtering af tørke, hede og vind i kommunernes klimatilpasning.

Konsekvenser af klimaforandringer i landbruget samt virkemidler til håndtering af disse, 2022

Rapporten er et beslutningsstøttenotat til de midtjyske DK2020 kommuner. Rapporten omhandler klimaforandringernes betydning for det at dyrke landbrug. Rapporten skal understøtte kommunernes vurdering af risikoen ved tørke, hede og ekstrem regn i landbruget.

Download rapporten Konsekvenser af klimaforandringer i landbruget samt virkemidler til håndtering af disse.