Kultur og sundhed
Læs om Region Midtjyllands arbejde med kultur som sundhedsfremme.
Kultur og sundhed hænger sammen
Kunst og kultur kan have en positiv effekt på vores trivsel og livskvalitet. Derfor har vi i flere år arbejdet med kultur som sundhedsfremme, og vi har fokuseret på at skabe et tæt samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren. Kultur kan fx:
- afhjælpe stress
- skabe bedre livskvalitet for mennesker med demens og kroniske smerter
- skabe særlige oplevelser for patienter på både sygehuse, i psykiatrien og ældresektoren.
Vi samarbejder med kunstnere, kulturaktører, sundhedsaktører og forskere. Formålet er at:
- skabe mere samarbejde mellem kulturliv og sundhedsvæsen
- inkludere kunst og kultur som en del af det samlede behandlingstilbud i sundhedsvæsenet.
På den digitale platform kultursomsundhedsfremme.dk har vi samlet mere end 20 videoer fra eksperter på kultur- og sundhedsområdet.
Læs om kultur og sundhed på vores digitale platform kultursomsundhedsfremme.dk.

Magasin om kultur som sundhedsfremme
Søg støtte til projekter
Den regionale kulturpulje målrettes i 2025 større projekter inden for Kultur som sundhedsfremme. Mere information følger i løbet af foråret 2025.

Region Midtjyllands kulturindsats fokuserer på sundhedsfremme og uddannelse i 2025 og 2026
I forbindelse med den politiske aftale om sundhedsreformen 15. november 2024 er det besluttet, at de midler, som regionerne i dag bruger på tilskud til kulturelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet pr. 1. januar 2027.
Regionsrådet har besluttet, at kulturindsatsen skal fokusere på og forstærke regionens arbejde med kultur inden for sundhedsfremme og uddannelse i 2025 og 2026. Det er opgaver, som regionerne også i fremtiden skal løse.
Den regionale kulturpulje videreføres i 2025, men yder kun støtte til en håndfuld større projekter inden for Kultur som sundhedsfremme. Mere information følger i løbet af foråret 2025.
Indsatsen inden for Kultur og Uddannelse udvides i 2025 til flere EUD-uddannelser og skoler. I 2025 bliver kultur i uddannelse derfor også et tema i Region Midtjyllands uddannelsespulje.
Region Midtjylland udvikler i 2025 den første politik, der kobler kultur med sundhed. Målet er at skabe et velfungerende system, hvor kultur kan bidrage til bedre sundhed og trivsel. Der vil være fokus på at samarbejde med forskellige partnere som de nye sundhedsråd, kommunale sundhedshuse og kulturskoler.
Hvis du har spørgsmål til konkrete projekter og aktiviteter, er du velkommen til at kontakte Region Midtjyllands kulturkonsulenter.