Sundhed og kultur
Læs om Region Midtjyllands arbejde med sundhed og kultur.
Sundhed og kultur hænger sammen
Kunst og kultur kan have en positiv effekt på vores sundhed, trivsel og livskvalitet. Derfor har vi i mange år arbejdet med sundhed og kultur.
I vores indsats for sundhed og kultur fokuserer vi på at skabe et tæt samarbejde mellem kulturlivet og sundhedsvæsenet til gavn for både borgere, patienter, pårørende og sundhedspersonale.
Kulturelle tiltag i sundhedsvæsenet kan fx:
- afhjælpe stress
- skabe bedre livskvalitet for mennesker med demens og kroniske smerter
- mindske smerteopfattelse
- skabe særlige oplevelser for patienter på både sygehuse, i psykiatrien og ældresektoren.
Vi samarbejder bl.a. med kunstnere, kulturaktører, sundhedsaktører, forskere, kommuner og civilsamfund. Formålet er at:
- skabe partnerskaber mellem kulturliv og sundhedsvæsen til gavn for borgernes sundhed og trivsel
- inkludere kunst og kultur som en del af det samlede behandlingstilbud i sundhedsvæsenet.
Region Midtjylland forstærker indsatsen for sundhed og kultur
Regionsrådet i Region Midtjylland mener, at kultur skal spille en endnu større rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
Vi udvikler derfor i 2025 den første politik, der kobler sundhed og kultur. Politikken skal sætte retningen for vores arbejde med området i fremtiden med særligt fokus på, hvordan flere kultur- og sundhedsindsatser kan udbredes og implementeres i praksis og drift på bæredygtige måder. Politikken udvikles i samarbejde med partnere fra bl.a. sundhedsvæsenet, kulturbranchen, kommuner og civilsamfund.
Samtidig åbner vi for den hidtil største pulje til kulturtilbud, der fremmer sundheden. Der er i alt otte mio. kr. til uddeling i 2025 til større og velafprøvede projekter, der skal videreudvikles i samarbejde mellem kulturaktører og sundhedsvæsenet i regionen.
I videoen her kan du høre regionsrådsformand Anders Kühnau fortælle om vores satsning på sundhed og kultur.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Søg støtte til projekter
Region Midtjylland åbner for ansøgninger til en ny pulje, der støtter projekter, der arbejder i krydsfeltet mellem kultur og sundhed.
