Om puljen

Formålet med puljen er at styrke mobiliteten i de midtjyske landdistrikter. Puljen støtter projekter, der afprøver og udvikler nye bæredygtige mobilitetsløsninger. Løsningerne skal gøre det lettere for borgere at komme fra A til B – hvad enten det gælder arbejde, uddannelse, indkøb, fritidsaktiviteter eller besøg – og samtidig bidrage til fællesskab og bæredygtig omstilling på landet.

Der kan søges om tilskud på op til 100.000 kr. pr. projekt.

Hvem kan søge puljen?

Puljen henvender sig til lokale aktører i Region Midtjylland. Følgende kan søge om støtte:

  • Foreninger, lokalråd eller partnerskaber i en landsby eller en landsbyklynge (ansøger skal have et gyldigt CVR-nummer).
  • Kommuner i samarbejde med en eller flere landsbyer, foreninger eller partnerskaber.

Hvad kan der søges støtte til?

Puljen støtter en bred vifte af projekter, der forbedrer mobiliteten i landsbyer og landdistrikter.

Vi støtter blandt andet:

  • Forbedring af samlingssteder – f.eks. bænke, venteskure eller knudepunkter.
  • Fælles transport til knudepunkter – fx delebiler, borgerdrevne busser eller samkørselsordninger.
  • Trafiksikkerhed for børn og unge – fx sikre skoleveje, cykelbusser.
  • Andre lokalt forankrede mobilitetsløsninger – fx cykelprojekter, samkørselstjenester, synliggørelse og forbedring af stoppesteder.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 25. maj 2025 klokken 12:00.

Ansøgninger indsendes via Region Midtjyllands ansøgningsportal.

Søg pulje

Kriterier og krav

Alle ansøgninger bliver vurderet ud fra:

  • andel af borgere fra landsbyen eller landdistriktet, der potentielt får gavn af projektet (ca. 40%)
  • medfinansiering (ca. 30%)
  • realiserbarhed (ca. 20%)
  • nyskabende løsning (ca. 10%).

Derudover bliver ansøgninger vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Projektet skal mobilisere og fremme bæredygtig udvikling og tilslutning til en fælles mobilitetsløsning.
  • Projektets mulige betydning for fællesskab og sammenhold i landsbyen. 
  • Potentiale for at skabe læring og viden til andre interessenter indenfor mobilitetsløsninger.
  • Ansøgers kommune skal bakke op om projektet eks via en støtteerklæring.
  • Der skal være sandsynlighed for, at projektets løsninger kan fastholdes efter projektets afslutning uden yderligere finansiering fra puljen.

Det bør fremgå, hvordan projektet bidrager til bæredygtighed enten socialt, miljømæssigt og/eller økonomisk. Fx ved at skabe mobilitetsløsninger, der både gør noget godt for klimaet og giver landsbyboerne bedre muligheder for at få hverdagen til at fungere.

Krav

  • Projektstart 2. kvartal 2025 og afsluttes senest 2. kvartal 2026
  • Der er krav medfinansiering på mindst 25% af det samlede budget.
  • Medfinansiering kan fx være egne midler, kommunalt tilskud eller anden medfinansiering.
  • Budget og finansieringsplan skal vedlægges ansøgningen.
  • Alle projekter skal udarbejde en afsluttende læringsrapport (ca. 1 normalside) og regnskab for projektet i juni 2026. Rapporten skal sendes til regional-udvikling@ru.rm.dk.

Læs standardvilkår og støtteberettigelsesregler for Region Midtjyllands udviklingspuljer (pdf).

Læs om Region Midtjyllands behandling af personoplysninger.

Inspiration

Materialer