Landsbyprisen

Region Midtjylland uddeler hvert år Landsbyprisen på 150.000 kroner.

Prisen går til en landsby eller et landsbysamarbejde, der inspirerer andre til, hvordan lokale styrker kan bruges til at skabe udvikling til glæde for områdets beboere, miljøet, naturen og det omgivende samfund.

Formålet med landsbyprisen er at understøtte bæredygtig udvikling og fornyelse i regionens landsbyer samt at synliggøre landsbyer og lokalsamfund som attraktive steder at leve, jf. Region Midtjyllands Strategi for bæredygtig udvikling i landdistrikterne 2020-2030.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er overskredet. Fristen for ansøgning var den 20. januar 2025.

Kriterier og krav

For at komme i betragtning til prisen, skal landsbyen eller landsbysamarbejdet:

  • have under 2.000 indbyggere
  • vise initiativ til bæredygtig udvikling og fornyelse
  • bidrage til at synliggøre landsbyer og lokalsamfund som attraktive steder at bo.

Prisen på 150.000 kr. skal bruges til faciliteter eller aktiviteter med et alment offentligt formål.

Proces

Region Midtjylland uddeler Landsbyprisen i løbet af foråret 2025. Her kan du følge processen:

  • Februar 2025: LAG og/eller kommuner indstiller kandidater på baggrund af ansøgninger fra interesserede landsbyer. Der kan indstilles op til to kandidater per kommune.
  • Et eksternt fagligt panel hjælper regionsrådet med at vurdere forslag, ansøgninger og kandidater til Landsbyprisen.
  • Det faglige panel kan udvælge op til fem kandidater, som går videre til en finalerunde.
  • De fem finalister indbydes til et møde med det faglige panel, hvor de får mulighed for at begrunde og uddybe deres ansøgning.
  • Forår 2025: Regionsrådet udpeger vinder af Landsbyprisen 2025.

Tidligere vindere af Landsbyprisen

Oversigt over tidligere vindere

  • Landsbypris 2024: Skave (Holstebro Kommune)
  • Landsbypris 2023: Asferg (Randers Kommune)
  • Landsbypris 2022: Faster Sogn (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2021: Skals (Viborg Kommune)
  • Landsbypris 2020: Stauning (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2019: Idom-Råsted (Holstebro Kommune)
  • Landsbypris 2018: Sall (Favrskov Kommune)
  • Landsbypris 2017: Nørre Nissum (Lemvig Kommune)
  • Landsbypris 2016: Feldballe (Syddjurs Kommune)
  • Landsbypris 2015: Glyngøre (Skive Kommune)
  • Landsbypris 2014: Østrup (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2013: Nørager (Norddjurs Kommune)
  • Landsbypris 2012: Rødding (Skive Kommune)
  • Landsbypris 2011: Endelave By (Horsens Kommune)
  • Landsbypris 2010: Spjald (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2009: Idom-Råsted (Holstebro Kommune) 

Landsbyviden.dk kan du finde artikler, video og præsentationer fra de seneste års vindere og overrækkelser af landsbyprisen.