Om Regional Udvikling
Regional Udvikling er uddannelse, kollektiv trafik, klima, jordforurening, råstofindvinding, kultur og meget mere. Læs om vores arbejde her.
Regional Udvikling i Region Midtjylland
Region Midtjylland har mange opgaver inden for det, der er regional udvikling. Fælles for dem er, at de handler om at udvikle og gøre Midtjylland til et godt sted at leve.
Regional Udvikling har myndigheds- og udviklingsopgaver inden for:
- mobilitet, herunder busser, tog og letbane på tværs af kommunerne
- gamle forureninger, der truer mennesker og miljø
- håndtering af klimaudfordringer og grøn omstilling i den geografiske region
- bæredygtighed i koncernen Region Midtjylland
- samarbejde om udvikling og realisering af innovative sundhedsløsninger
- sikre råstofforsyningen, herunder at nedbringe forbruget af råstoffer
- et kulturliv med kompetente aktører, der udvikler relevante kulturtilbud på tværs af regionen
- gode uddannelses- og efteruddannelsestilbud i hele regionen
- aktive landsbyer og landdistrikter.
Vi løser opgaverne sammen med de 19 kommuner i regionen, men også mange andre aktører. Fx uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Vi arbejder også sammen med internationale partnere og laver mange projekter med penge fra EU.
Derudover styrer Regional Udvikling en række puljer. Region Midtjylland investerer hvert år i udviklingsprojekter inden for kultur, uddannelse, landdistriktsudvikling og sundhedsinnovation, hvor projekter kan søge støtte til udvikling, der går på tværs af kommunegrænser.
Politisk ledelse
Region Midtjylland har 41 folkevalgte politikere i regionsrådet. På det regionale udviklingsområde har regionsrådet nedsat to politiske udvalg, hvor regionsrådsmedlemmer behandler sager og kan sende sager videre til beslutning i regionsrådet. Udvalgene følger også op på mål i den regionale udviklingsstrategi.
Udvalg for regional udvikling
Udvalget arbejder med kultur, uddannelse, kollektiv trafik, klima, miljø, jordforurening og råstoffer.
Læs mere om arbejdet i udvalg for regional udvikling.
Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg
Udvalget arbejder bl.a. med bæredygtige hospitaler samt sundhedsinnovation.
Læs mere om arbejdet i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.
Den regionale udviklingsstrategi
Arbejdet med Regional Udvikling bygger på Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030. Strategien er vedtaget af regionsrådet.
Læs Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030.
Målet med strategien er at skabe en attraktiv og bæredygtig region, hvor borgeren er i centrum. Strategien skal også sikre holdbare løsninger på tværs af regionen. Det skal ske med udgangspunkt i FN's 17 verdensmål.
I perioden 2023-2024 revideres Region Midtjyllands udviklingsstrategi.
Læs mere om arbejdet med den nye udviklingsstrategi.
Grundfortælling for Regional Udvikling
Vi samarbejder om at gøre Region Midtjylland til et godt sted at leve
Det er vi sat i verden for
Region Midtjylland løser centrale opgaver, der er med til at udvikle vores landsdel.
Fælles for vores løsninger er, at de udvikles i partnerskaber og bidrager til samfundets bæredygtige omstilling.
I Regional Udvikling arbejder vi på vegne af borgerne i Region Midtjylland som led i det regionale demokrati.
Sådan arbejder vi
Vi kobler partnere, samarbejder med såvel offentlige som private aktører og finder løsninger på tværs.
Vi ved, at fælles løsninger er bedre end dem, vi i Region Midtjylland kan udvikle alene.
Vi giver vores politikere og samarbejdspartnere et letforståeligt og fagligt solidt grundlag, så de kan træffe kvalificerede beslutninger og sætte retning.
Vi bringer Region Midtjyllands værdier: dialog, dygtighed og dristighed i spil, når vi:
- samarbejder med regionens politikere, kommunerne, borgere, offentlige, private og internationale partnere samt vores regionale kolleger i stabe, på hospitaler mv.
- søger efter ny viden og bedre måder at løse opgaver på
- udfordrer det etablerede, eksperimenterer med nye løsninger og griber
muligheder, der kan føre til forandringer.
Vi har myndigheds- og udviklingsopgaver inden for
- mobilitet, herunder busser, tog og letbane på tværs af kommunerne
- gamle forureninger, der truer mennesker og miljø
- håndtering af klimaudfordringer og grøn omstilling i den
geografiske region - bæredygtighed i koncernen Region Midtjylland
- samarbejde om udvikling og realisering af innovative sundhedsløsninger
- at sikre råstofforsyningen, herunder at nedbringe forbruget af råstoffer
- et kulturliv med kompetente aktører, der udvikler relevante kulturtilbud på tværs af regionen
- gode uddannelses- og efteruddannelsestilbud i hele regionen
- aktive landsbyer og landdistrikter.
Kontakt
Regional Udvikling
Telefon: 7841 0000