12.02. 2020
To døgn som patient på en intensivafdeling er aldrig en behagelig oplevelse, men for 66-årige Birgitte Bredsdorff blev opholdet gjort bedre af levende musik på patientstuen. Hun blev så rørt over musikken, at hun skrev et takkebrev til de to konservatoriemusikere, Ninna Morsing og Frederik Sandfeld.
Birgitte Bredsdorff blev i januar ramt af en meget kraftig blodforgiftning og måtte indlægges på Intensivafdeling Nord 2 på Aarhus Universitetshospital. Hun var indlagt i to døgn, inden hun blev udskrevet. Cirka tre uger efter er hun tilbage på stedet for at fortælle sin historie.
Og det er ikke kun en trist historie, for hun oplevede at få levende musik spillet for sig af to studerende på Det Jyske Musikkonservatorium.
Mens musikken spillede, lod hun sig ligesom transportere til et andet sted.
- Det lød simpelthen så smukt. Jeg havde jo slanger over det hele. Var lagt i drop. Jeg havde en meget kraftig infektion. En blodforgiftning. Jeg fik rejst mig op i sengen, og de gik i gang. Det rørte mig simpelthen så meget, og når man bliver rørt, så græder man. Det gør jeg i hvert fald. Så det var meget bevægende. Det gik direkte ind i mit system. Ind i mit hjerte, eller hvor sådan noget rammer henne. De spillede uendelig smukt, siger Birgitte Bredsdorff.
- Mens de spillede, glemte jeg alt om min sygdom. Alt forsvandt. Jeg var i musikkens rum. Det var det, der var så smukt. Det var en form for lindring. Et rum for fred, ro og ubekymrethed. Det er det, man trænger til, når man er så alvorlig syg. Bare de 20 minutter var fint for mig. Så trak de sig lige så stille og roligt tilbage. Og jeg sagde tak for denne gang.
Birgitte Bredsdorff (nummer to fra højre) havde en rigtig god oplevelsen med den levende musik under sin indlæggelse på intensivafdelingen. Foto: Tonny Foghmar.
Skrev takkebrev
Musik på Intensiv er ikke hverdagskost på et dansk hospital. Faktisk er projektet på Aarhus Universitetshospital det første af sin slags. Derfor blev Birgitte Bredsdorff også overrasket, da hun hørte om muligheden.
- Det var ikke noget, jeg på nogen måde havde forventet. Jeg var jo ikke specielt kvik på det tidspunkt, men tog det, som det var: Et fantastisk tilbud. Musik kan noget, som snak ikke kan. Især fordi, at det var to mennesker, i kød og blod, der kom og spillede for mig. Det var jo kun mig, for vi ligger alle sammen på enestuer på Intensiv, fordi vi er så syge. Jeg syntes, det var fantastisk, at de ville bruge deres tid på det.
Oplevelsen satte sig så positive spor hos Birgitte Bredsdorff, at hun skrev et takkebrev til de to konservatoriemusikere, der altså viste sig at hedde Ninna Morsing og Frederik Sandfeld.
- Jeg ved ikke, om det ligefrem har hjulpet mig til at blive rask hurtigere, men jeg har i hvert fald været glad. Efter jeg kom hjem, skulle jeg jo fortælle om, hvordan jeg havde haft det på hospitalet. Det måtte jo have været noget skrækkeligt noget, mente folk, men jeg sagde; I skal også høre en god historie, og så fortalte jeg den historie om musikken, siger Birgitte Bredsdorff.