I første omgang er fokus på anlægsarbejder – fx etablering af torve, fortove, indkørsler og terrasser.

Mindre anlægsarbejder er nemlig et godt sted at starte, for de er mere overskuelige end større byggeprojekter, hvor der også kan være mere på spil ved at forsøge sig med mindre grus og sten, siger Rolf Johnsen, kontorchef for Klima og Ressourcer i Region Midtjylland.

- Det er ikke miljømæssigt bæredygtigt at anlægge fortove eller private indkørsler med samme mængde stabilgrus som en trafikeret vej, der holder i 30 år. Derfor er der et kæmpe potentiale for at spare meget store mængder råstoffer, også selv om det "kun" er mindre anlægsarbejder, for det kan sidenhen bane vej for de store anlægsprojekter, siger han.

Et af Råstof-initiativets projekter er analyserne af, hvor mange – eller hvor få – råstoffer, man kan nøjes med at bruge i bundsikring ved belægninger med let trafik som fortove, stier og indkørsler. Bag analyserne står OKNygaard og Teknologisk Institut i tæt samarbejde med Danske Anlægsgartnere og Schønherr.

Ved belægninger til let trafik er der nemlig ikke samme krav til sikkerhed og kørselskomfort – men ofte bliver denne type belægninger anlagt efter for høje standarder, der indebærer langt flere råstoffer.

OKNygaard, Teknologisk Institut, Schønherr og Danske Anlægsgartnere har undersøgt lagene under overfladen på over 40 belægninger på Sjælland og i Jylland, der alle har haft let trafik, og som enten er bygget ud fra andre normer eller har genbrugt gammel bundopbygning.

OKNygaard undersøger et fortov ved Horsebred på Sjælland. Fortovet blev etableret i 1970'erne uden hverken et bærelag eller bundsikring. Afretningslaget er således lagt direkte på råjorden. Foto: Kristoffer Sindby.

Belægningerne har visse af stederne ligget i op til 100 år, og flere af stederne havde ikke haft en særlig bundsikring med råstoffer.

Undersøgelserne understøtter tesen om, at der er grundlag for at bruge færre råstoffer, for de undersøgte belægninger står fint selv efter mange år - særligt fortovene, selvom der er brugt færre råstoffer, end der normalt bruges i dag ved lignende belægninger.

- Det viser sig, at vi ved belægninger med let trafik kan spare meget af bundsikringen væk, ligesom råstofferne oftest kan genbruges. Der er store mængder råstoffer at spare, hvis vi får nye normer for denne type belægninger, men også hvis vi bruger rammerne i de standarder, vi allerede har i dag. Vi skal være mere kritiske og se på lokale forhold, siger udviklingschef hos OKNygaard Kristoffer Sindby, der lægger vægt på at udbrede den nye viden: 

- Når vi nu har gjort det grundige forarbejde, vil dette projekt være med til at lægge fundamentet for fremtidens måde at anskue bærelag på. Det er vildt at tænke på, for så har vi virkelig skubbet på for at skære ned på råstofforbruget. Det er vigtigt, at viden om resultaterne kommer ud i alle led af branchen og særligt at få uddannelsesstederne til at lære de studerende om, hvordan de kan ændre forbruget af råstoffer, siger Kristoffer Sindby.

Undersøgelsen bekræftes af en spørgeskemaundersøgelse fra Danske Anlægsgartnere, hvor foreningen har spurgt medlemmerne om, hvor mange råstoffer de bruger under terrasser, stier og indkørsler.

- Undersøgelserne viser et reelt overforbrug af bundsikringsmateriale sammenholdt med fagets normer og vejledninger, da man stort set altid projekterer bærelagets opbygning ud fra en forudsætning om, at den underliggende råjord er frostfarlig. Havde man undersøgt den underliggende råjord før eller under udførelsen, ville man ofte kunne undgå unødig afgravning, bortkørsel og deponering af den bortgravede råjord, samt omkostninger til køb, levering og indbygning af bundsikringsmaterialer. Det lever på ingen måde op til tidens krav om bæredygtigt byggeri, siger Kim Tang, fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere.

- For at være på den sikre side vælger projekterende og udførende desuden ofte at udlægge et tykkere bærelag end Normer og vejregler foreskriver. Derfor er det vigtigt, at udbydere af anlægsopgaver fremover stiller krav til formindsket forbrug af råstoffer i deres udbud. Her er det oplagt, at offentlige myndigheder går forrest med deres store anlægsprojekter, siger han.

Et andet af Råstof-initiativets projekter har sin begyndelse i et laboratorie i Aarhus, hvor bygge- og anlægsvirksomheden NCC har udviklet en ny blanding til bærelaget under belægninger.

Blandingen indeholder 15-30 procent mindre grus og sten over 4 mm sammenlignet med standardblandingen SG II. Dermed sparer den nye blanding på de grove råstoffraktioner, som fremadrettet vil være mindre tilgængelig i Danmark end sand.

- Jeg har en klar forventning om, at den nye blanding kan klare de krav, der er til projekter med mindre belastning som fortove, indkørsler og lignende, siger Lars Flemming Sørensen, NCC's salgschef for råstoffer i Jylland og med i Råstof-initiativet.

Det rådgivende ingeniørfirma Sweco har testet blandingens styrke i laboratoriet. Her har undersøgelser vist, at blandingens styrke fint lever op til styrken for SG II. Sweco vil desuden løbende undersøge styrken i praksis i en ny råstofgrav ved Vestbirk i Horsens Kommune.

Ifølge NCC vil ca. 5.600 lastbiler køre læsset ud af råstofgraven om året. Foto: Niels Åge Skovbo.

Her etablerer NCC en 40 meter lang asfalteret kørevej, der inddeles i fire zoner: To overgangszoner á fem meter, der ikke indgår i undersøgelsen, og to testzoner á 15 meter. I den ene testzone består bærelaget af den nye blanding, mens der i den anden anvendes SG II.

Vejen vil efterfølgende dagligt blive belastet med tung trafik til og fra råstofgraven, og vejen vil løbende blive testet i ca. tre år.

- Nu bliver blandingen maksimalt belastet ved en test i en vej med tung transport i en råstofgrav. Hvis den kan holde til dét, ja så er det jo bare en bonus. Perspektiverne er ret store, siger Lars Flemming Sørensen.

Næste skridt for partnerskabet er at samle resultaterne og gøre data forståelige og tilgængelige for virksomheder, fagskoler, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og andre interessenter.

Læs mere om Råstof-initiativet her.