Chefbioanalytiker Karina Willemoes Ladefoged sætter gang i sundhedsinnovationen på Regionshospitalet Herning. Foto: Niels Åge Skovby.

Portrætserie: Afsnit 4 - Hospitalsenheden Vest

Coronavirus har stillet nye krav om hygiejne og bæredygtighed til biokemisk afdeling på Regionshospitalet Herning. Her forsøger chefbioanalytiker Karina Willemoes Ladefoged lige nu at løse et konkret problem med staseslanger ved at sætte gang i sundhedsinnovation.

Se introduktion til portrætserien og find de øvrige afsnit her.

21.10.2020 

Før coronakrisen tænkte personalet på biokemisk afdeling på Regionshospitalet Herning ikke så meget på staseslanger. De var der bare, de slanger, man binder om en patients arm, når man skal tage en blodprøve. Nogle af dem er engangsslanger af gummi. Andre er lavet af stof og kan genbruges. De skal blot vaskes jævnligt.

Men med coronaens indtog blev valget af slanger til blodprøver pludselig en varm kartoffel på chefbioanalytiker og afdelingsleder Karina Willemoes Ladefogeds bord.

- Vi har måttet ændre flere arbejdsgange for at tage hånd om skærpede hygiejnekrav. Det gælder særligt der, hvor vi har patientkontakten, og for vores vedkommende er det i blodprøvetagningen. Hygiejnesygeplejerskerne her i huset anbefaler os, at vi enten skifter engangsstaseslanger mellem hver prøvetagning, altså mellem hver patient, eller at vi vasker vores genbrugs stofstaseslanger mellem hver patient, siger Karina Willemoes Ladefoged.

Gladest for stofslanger

Situationen sætter hende og afdelingen i noget af et dilemma. Hvad vil det koste i længden kun at bruge en masse engangsslanger? Og hvis man bruger stofslanger, som pludselig skal vaskes mange gange om dagen, så bliver de hurtigere slidt op. Det er noget stof med elastik i, så de bliver slidte af at blive vasket og kan højst holde 3-4 måneder. Derfor skal der også oftere købes nye.

Men pengespørgsmålet er ikke den eneste overvejelse, der vejer tungt for Karina Willemoes Ladefoged.

- Personalet er gladest for at bruge dem med stof, fordi de har sådan en speciel anordning, hvor man både kan stramme og løsne slangen uden at tage den helt af patienten. De er mere praktiske, for hvis nu blodet ikke løber så godt, kan man lige stramme den lidt op.

- Ergonomisk er de også rarere at håndtere, fordi der er en god lås på, og de napper ikke, så de er også rarest for patienten. De der gummi engangsslanger niver i patienten. Men hvordan så med miljøet, hvis vi skulle til at vaske alle de her stofslanger? Der er mange overvejelser, siger Karina Willemoes Ladefoged.

Skal staseslanger være engangsslanger eller stof? Spørgsmålet er blevet  en varm kartoffel på Karina Willemoes Ladefogeds bord på biokemisk afdeling. Foto: Niels Åge Skovby.

Penge til et godt projekt

Det endelige svar på spørgsmålet blæser stadig i vinden, men Karina Willemoes Ladefoged håber at finde det med hjælp af sundhedsinnovation. Hun greb fat i Hospitalsenheden Vests bæredygtighedskonsulent Martin Sundbæk Johansen, som så et godt projekt i horisonten.

- Han mente, at kunne det blive kæmpestort. Det er jo ikke kun os i biokemi, der bruger de her slanger. Det gør man mange steder på et hospital. Nu er vi ved at undersøge, om vi skal have fremstillet en helt tredje model, som har alle de gode egenskaber fra stofmodellen, men som er mere miljøvenlig og måske kan tåle at blive vasket mange gange, så vi ikke skal ud at købe nye hele tiden, hvilket er rigtig dyrt. Samt ikke mindst skidt for miljøet. Det er ikke kun pengene, der er på spil i det, siger Karina Willemoes Ladefoged.

Derfor har biokemisk afdeling søgt om 100.000 kroner i mikrofinansiering fra Sundhedsinnovationspuljen til at afsøge mulighederne for at få fremstillet en ny type staseslange.

- Hygiejnemæssigt ved vi ikke, om det er gummislangen eller stofslangen, der bærer virus mest. Den slags ved man alt for lidt om. Vi vil undersøge, om der er nogle private virksomheder, der vil lege med os og kigge på det bedste materialevalg.

- Indtil videre har vi købt en masse stofstaseslanger, men det er jo en stakket frist, for de bliver vasket hele tiden. Om 3-4 måneder står vi og skal købe en ny stor portion, for så er de gamle slidt op.

- De 100.000 kroner fra mikrofinansieringspuljen skal bruges til at udvikle produktet sammen med en ekstern partner. Vi skal ud at afdække markedet. Der er givetvis mange leverandører af staseslanger på verdensplan, så det kan sagtens være, at der allerede er opfundet noget, som vi er helt vilde med, siger Karina Willemoes Ladefoged.

Nye og bæredygtige løsninger

Selv synes hun, at projektet, og sundhedsinnovation i det hele taget, er meget spændende.

- Projektet med staseslangerne er noget ret konkret, som enhver medarbejder i min afdeling kan bruge. Det er helt centralt, hvis man tager 50 blodprøver på en dag. Så skal udstyret være noget, der fungerer. Samtidig får vi prøvet nogle veje af. Hvad kan vi egentlig, når vi står sammen om sundhedsinnovation?

Udstyret skal være i orden på en afdeling, hvor der tages mange blodprøver, siger Karina Willemoes Ladefoged. Foto: Niels Åge Skovby.

Regionshospitalet Herning er allerede langt fremme i skoene med sundhedsinnovation. Hospitalet har ansat to innovationskonsulenter plus en bæredygtighedskonsulent, hvis arbejdsområder flyder sammen og supplerer hinanden godt.

- Vi vil gerne lave meget mere sundhedsinnovation, og det bliver ikke sidste gang, at innovationskonsulenterne her i huset hører fra mig. De har jo brug for, at vi kommer med casen, så de kan få en bane, hvor de kan prøve nogle ting af. Det kan de ikke oppe på deres kontor, siger Karina Willemoes Ladefoged.

Tænk anderledes

For hende handler sundhedsinnovation om at turde tænke anderledes og prøve nye ting af.

- Det betyder, at man får skabt nogle løsninger mellem linjerne. Vi er nok meget bundet af nogle retningslinjer og rammer i sundhedsvæsenet. En forventning om en helt bestemt kvalitet og et helt bestemt patientflow. Vi kører jo med nogle garantier, der binder os lidt.

- Men vi var tidligere gennem en større sparerunde her på afdelingen, som tvang os til at nytænke alle vores arbejdsprocesser og måle, hvor lang tid selv små ting som at hente isvand et stykke vej væk, tog. Jeg har opdaget, at man kan gøre tingene anderleders og få mere ud af de samme penge og det samme personale. Det, tænker jeg, er innovation, siger Karina Willemoes Ladefoged.

Samtidig skal hospitalet have et øje på miljøet. Et nyt tema, som i den grad er kommet på banen, er bæredygtighed, for hvordan driver man egentlig et hospital på en miljømæssig forsvarlig måde?

- Vi har en kæmpestor miljøudfordring, for vi er virkelig et sted, hvor man bruger rigtig meget affald, og rigtig mange produkter, både engangs- og genbrug, der bliver vasket. Så vi skylder også samfundet at tage den del med ind i vores innovationstankegang, siger Karina Willemoes Ladefoged.

Fra elev til leder samme sted

47-årige Karina Willemoes Ladefoged har rundet sit 25 års jubilæum på Hospitalsenheden Vest. Hun startede som elev på Regionshospitalet Herning, hvor hun var i praktik i uddannelsen som bioanalytiker fra hospitalslaborantskolen, som det hed dengang.

Siden blev hun fastansat og arbejdede i en årrække som underviser af nye elever i praktik, inden hun bestemte sig for at gå ledervejen og fuldendte en uddannelse med mastergrad i offentlig ledelse fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i 2013.

- Der har altid været en leder gemt i maven af mig. Jeg kan godt lide strategi- og organisationsarbejdet. Have en masse bolde i luften og sørge for udvikling. En dag bestemte jeg mig for, at jeg ville gå ledelsesvejen, fremfor at undervise. Så gik jeg ind og bankede på hos den ledende bioanalytiker og spurgte; ”Kan jeg ikke være din stedfortræder, når du ikke er her, og øve mig i at lede her?”

- Jo, det måtte jeg gerne. I dag er jeg leder for min egen afdeling, som er den, jeg startede i. Det er lidt pudsigt, at jeg er endt med at være leder for hende, der var min instruktionslaborant, siger Karina Willemoes Ladefoged.

- Der har altid været en leder gemt i maven af mig, siger Karina Willemoes Ladefoged. Foto: Niels Åge Skovby

Vil samarbejde med studerende

Som afdelingsleder skal hun også hele tiden forholde sig til at være en del af et større økosystem for sundhedsinnovation i Region Midtjylland, som blandt andet tæller forskere og studerende på vidensinstitutioner som universiteter.

- Vi har ikke tradition for at være ret bevidste om det, hvis jeg skal være helt ærlig. Nogle af os begynder at vågne op og indse, at vi er en del af noget større, men hvis du tager en tur rundt på afdelingerne slavisk, vil du opleve stor variation i, hvor meget vi tænker innovativt, og hvor meget vi ser os som en del af et økosystem.

- Jeg har dog lært noget ved at sidde med i en ansættelsesproces af innovationskonsulenter her i Hospitalsenhed Vest, hvor jeg godt kan se, hvor meget ph.d.- og kandidatstuderende fra universiteterne er ude at deltage i konkrete projekter på eksempelvis hospitalerne. De har brug for at koble deres teori sammen med noget praktik.

- Hvis der er grønt lys fra ledelsen her, kunne jeg da godt tænke mig at tage kontakt til universiteterne fra tid til anden, måske via vores innovationskonsulenter, for at spørge, om de har nogle kandidatstuderende, der har brug for en case. For så har vi den. Og så kunne vi gøre noget sammen, siger Karina Willemoes Ladefoged.