VIA, INCUBA, Aarhus Universitetshospital og Hovedapoteket
Her kan du læse om, hvordan du tester en elcykel, hvis du er ansat i Regionshuset hos VIA, INCUBA, Aarhus Universitetshospital eller Hovedapoteket.
Test en elcykel
Med en elcykel er det nemmere at cykle til og fra arbejde. Måske er det noget for dig?
Som medarbejder hos VIA University College Campus N, INCUBA i Skejby, Aarhus Universitetshospital eller Hovedapoteket i Region Midtjylland har du mulighed for at låne en elcykel for at teste, om en elcykel er noget for dig. Der er både almindelige elcykler og en el-ladcykel.
Du kan låne elcyklen i op til 14 dage.
Det er gratis at låne elcyklen, men når du afleverer cyklen, skal du som tak for lån svare på et kort spørgeskema, så vi kan evaluere om udlån af elcykler har en effekt i forhold til at få flere til at cykle til og fra arbejde.
Cyklerne er placeret hos Rowi Cykler på Frederiksgade 75, Aarhus C. Deres åbningstid er man-fre: 10-17.30, lør: 10-13.30. Søn: Lukket.
Sådan gør du
Hvis du vil låne en elcykel, skal du sende en mail til Lene Bek Jørgensen på lene.bek.joergensen@ru.rm.dk. Skriv hvilke uger, du gerne vil teste en elcykel og så laver Lene en plan ud fra ønskerne og først til mølle.
Efterfølgende får du oplyst, om du fik to sammenhængende uger af de uger, som du ønskede, eller hvilke andre uger du kan få tilbudt.
Læs låneerklæring og quick guide
Låneerklæring
Inden du låner en elcykel skal du læse låneerklæringen. Når du henter elcyklen, er du samtidig indforstået med, at vi forstår det som, at du har læst og godkendt betingelserne i låneerklæringen.
Quick guide
Du skal også læse en quick guide med gode råd til brug af cyklen.