Om Mobility Makers

Mobility Makers projektet er et interreg project med undertitlen: Customising sustainable mobility mixes to fit user´s needs.

Projektets partnere er fra Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Sverige og Danmark.

Fokus i projektet vil være at afdække behovene hos udvalgte målgrupper og områder i hvert land for at opnå bedre indsigter i, hvordan fremtidens mobilitet bedst muligt kan understøtte behovene og samtidig understøtte en bæredygtig udvikling. På tværs af landene vil erfaringerne blive udviklet og samlet med henblik på at opnå fælles læring.

Projektet fokuserer på vigtigheden af at se på behovssiden i forhold til transportadfærd, vaner og holdning for at imødekomme brugernes behov.

Hensigten er bedre at forstå brugernes behov, give incitamenter til at ændre deres (opfattelse af) daglige mobilitets praksis og undersøge muligheder for at opnå mere bæredygtige mobilitetsløsninger. At afdække motivationen og mulighederne for at ændre målgruppernes hverdagspraksis i forhold til den automatiske brug af bilen er kernen i projektet.

Pilotområder i hvert land

I hvert land udvælges forskellige pilotområder (living labs), som tilsammen udgør projektets læringsbase.

I hvert pilotområde:

  1. Undersøges den eksisterende mobilitet, infrastruktur o.l. i forhold til brugernes behov
  2. Påvirkes transportadfærd gennem tiltag og udviklinger, tester og evaluerer dem gennem samarbejde med brugerne
  3. Vises processen for at give input til strategier og værktøjer, som beslutningstagere kan bruge i deres policys.

Pilotundersøgelser i Region Midtjylland

Fra Region Midtjylland har Regional Udvikling fået mulighed for at deltage i projektet med henblik på at undersøge mobilitetsbehovene i udvalgte landsbyer/landdistriktsområder. Det flugter godt med målene om at understøtte en bæredygtig udvikling både i forhold til mobilitet og landdistrikter.

Derfor ses muligheden for at undersøge mobilitetsbehov og adfærd i udvalgte landsbyer som et spændende dansk bidrag til projektet. Djursland og Herning er de områder, hvor udvalgte landsbyer vil få mulighed for at medvirke i projektet med henblik på at skabe læring om fremtidens bæredygtige mobilitetsløsninger i landsbyerne.

Læs mere om Mobility Makers på projektets hjemmeside –interregnorthsea.eu/MM

Samarbejdspartnere i projektet

Projektets leadpartner er IGEMO (Intercommunale voor van het Gewest Mechelen en Omgeving) fra Mechelen i Belgien.

Fra Danmark er partnerne Designskolen i Kolding og Region Midtjylland.

13 partnere og to subpartnere

Belgien

  • IGEMO – Intercommunale voor Ontwikkeling van het Gewest Mechelen en Omgeving (Lead Partner)
  • Intercommunale Leiedal
  • Universitet Gent

Tyskland

  • Georg-August-Universität Göttingen

Frankrig

  • Centre d'Etudes et d'Expertise sur les Risques, l'Environnement, la Mobilité et l’Aménagement
  • Communauté de Communes du Pays de Lumbres
  • Boulogne sur mer Développement Côte d’Opale
  • Communauté de Communes de Desvres Samer (Subpartner)
  • Communauté de Communes de la Terre des 2 caps (Subpartner)

Danmark

  • Region Midtjylland
  • Designskolen Kolding

Sverige

  • Länsstyrelsen Skåne
  • Energikontor Syd AB

Holland

  • Gemeente Vlissingen
  • HZ University of Applied Sciences.

Periode og tilsagn

Logo for Mobility Makers.

Projektet varer fra 1. november 2023 – 31. oktober 2027.

Projektet har et samlet budget på ca. 46 mio. kr.

EU's nordsøprogram har bevilget ca. 27 mio. kr. til projektet.