Høring af miljøvurdering af Råstofplan 2020

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Midtjyllands Råstofplan 2020 den 7. august 2023 og hjemviste miljøvurderingen i planen til fornyet behandling i regionen.

Regionsrådet har besluttet, at der i forbindelse med lovliggørelsen af Råstofplan 2020 ikke skal foretages ændringer i de udlagte råstofgraveområder, da denne del allerede har været i offentlig høring.

Region Midtjylland har gennemgået hele miljøvurderingen af Råstofplan 2020 og opdateret den til gældende lovgivning.

Miljøvurderingen af Råstofplan 2020 består af en overordnet miljøvurdering af råstofplanen samt 22 miljørapporter.

Miljøvurdering af Råstofplan 2020 er i otte ugers offentlig høring fra den 6. maj til og med den 1. juli 2024.

Du kan læse hele miljøvurderingen på hjemmesiden for Råstofplan 2020, hvor du også kan afgive dit høringssvar.

Råstofplan 2024 på vej

Regionsrådet besluttede den 25. januar 2023, at den gældende råstofplan skal revideres.

Regionsrådet vil gerne have offentlighedens idéer og forslag til den nye plan.

Fra den 30. januar – 10. april 2023 var der mulighed for at indsende høringssvar.

Læs råstofredegørelsen på råstofplan2024.rm.dk.