Regionalpolitisk forum anbefaler

Regionalpolitiske forum om reduceret forbrug arbejdede i 2024 med at finde løsninger på:

  • Hvordan vi sammen kan sikre, at vi reducerer forbruget i det midtjyske?
  • Hvad vi konkret kan gøre inden for de tre områder: Byggematerialer, tekstil og fødevarer?
  • Hvordan og hvad vi skal samarbejde med nationale og internationale aktører om for at fjerne de strukturelle barrierer for reduceret forbrug?

Regionalpolitisk forum har lavet en række anbefalinger til løsninger og initiativer, som regionsrådet har vedtaget. Nogle løsninger og initiativer kan Region Midtjylland selv realisere, og andre løsninger vil være mere oplagte for kommuner, stat, videninstitutioner, virksomheder, borgere og organisationer at realisere.

Læs anbefalinger fra regionalpolitisk forum om reduceret forbrug (pdf).

Læs kommissorium for regionalpolitisk forum om reduceret forbrug (pdf).

Video om arbejdet med reduceret forbrug

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Hvordan reducerer vi forbruget?

Ung pige med skraldeposer foran en fyldt skraldespand

I takt med at vi bliver rigere, stiger vores forbrug. Det er et problem, fordi produktionen af varer anvender knappe naturressourcer, forårsager miljø- og biodiversitetsproblemer og giver betydelige CO2-udledninger.

Hvert år bruger hver dansker 24,5 tons jomfruelige materialer, og der er langt ned til 8 tons, som vurderes at være det bæredygtige niveau for forbrug. Meget af forbruget er usynligt. F.eks. går der 145 kg råmaterialer til at fremstille en mobiltelefon. Menneskeskabte klimaforandringer i form af tørke, oversvømmelser og farvande uden liv understreger problemets alvor.

Det er nødvendigt med fælles viden, når vi skal finde nye løsninger. Derfor har vi tegnet et billede af forbruget i Danmark med svar fra blandt andet Region Midtjyllands egen undersøgelse af midtjydernes holdninger til forbrug og villighed til at ændre forbrugsvaner.

Læs analyse af reduceret forbrug (pdf)